Manager of the universe

Hvorfor starte en blog, lave indlæg, skrive ord og kommentarer - hvorfor i det hele taget kommunikerer? Jeg har altid vidst, at jeg en dag vil skrive, også selvom jeg tit har fået af vide, at jeg ikke duer til det eller ikke er god til det - men ved i hvad FUCK det, den indgang er jo kun en begrænsning. En begrænsning som jeg tillader, hvis jeg i så fald lader være med at skrive.

Og til jeg der ikke kender mig. Min energi er hurtig og det er mit skriveri også. Det vælter ned i hovedet på mig, og jeg forsøger så godt jeg kan, at få fingrene til at følge med. Og somme tider når de det ikke - og så rammer jeg dit og dat.... og måske når jeg at rette det, og ellers er det som det er. Jeg tænker nok, at i kan forstå sammenhængen alligevel. Så tag det med et gran salt, som man siger. Vigtigere er mine slå og stavefejl slet ikke. Der er vist større ting i verden, som er værd at ofrer en tanke eller lidt energi. At finde fejl og mangler er IKKE noget jeg selv har lyst til at bruge min tid på, i den korte tid vi har i verden.

Nu gør jeg det bare, og så ser vi, om det holder, om jeg kan finde tiden, lysten og energien til at fodre dette sted og dette arkiv. For det vil det jo blive. Et arkiv med refleksioner og tanker, ideer, drømme og alt muligt andet. Og hvis du ikke har opdaget det, så er min verden en sjov cocktail af alt muligt. Det har jeg været meget i tvivl om på et tidspunkt. For er verden og DU klar til, at der måske ikke er en rød tråd. For mig ER der en rød tråd, men jeg er bevidst om, at den kan være svær at se for andre.

Og hvad består den cocktail af - ja det er i hvert fald humor, og det er nok min vigtigste brik - eller ingrediens. Engang troede jeg at det var en flugt. Det havde jeg hørt. At når man var lidt sarkastisk og spasmager, så var det MÅSKE en flugt fra egne ægte følelser. Det har jeg spottet ind i - og nej... måske for nogen men ikke for mig. For mig er det en livsnerve at kune grine også af sig selv. Ikke at tage sig selv ALT for seriøst, det bliver jeg sgu depri af. Du må gerne - jeg dømmer ikke, men jeg gider rent ud sagt ikke. Jeg vil hellere høre far-jokes, synge sange med øØrkenens sønner om diller og kønsbehåring... bare fordi det er sjovt. Det har intet at gøre med mine kompetencer eller at jeg ikke gerne vil gøre det godt i verden. Men jeg har ikke behov for at gøre det godt for andres skyld. Det er BARE mig - at jeg har det godt, så dem omkring mig kan mærke den ro og den glæde - måske kan de spejle den eller motiveres af den, det ville da bare være super så!

Så humor er en ingrediens - så er energi og vidensdeling også en ingrediens. At vi er bevidste om vores eget værd og helhed - og helbred. Her bruger jeg en del timer, blot fordi jeg synes det er spændende og gerne vil byde ind. Om jeg nogensinde når dertil, at der lyttes til det - det ved jeg ikke.... nogen mener, at jeg skal være mere seriøs, så vil folk lytte. Men det har jeg ikke lyst til. Så hvis ingen vil lytte, bare fordi jeg kan levere en underlødig eller pjanket input sammen med et seriøst oplæg - så er det ikke min scene. For så ville jeg ikke være mig. 

Kreativitet og også en ingrediens - den er vigtigere end jeg troede. Så den har jeg valgt skal være i mit univers, på den ene eller den anden måde. Jeg troede at jeg blev grafiker af trods, igen fordi nogen engang sagde, at det var jeg nok ikke dygtig nok til... så skulle jeg fanderma vise dem, skule jeg. Og det gjorde jeg så - fordi jeg også er stædig og en fighter - men i dag ved jeg, at det var min motivationsfaktor, men at jeg skulle derhen. Så tak for motivationen - ordene gjorde ondt dengang, men i dag ved jeg, at de var min guide. Og de små pejlemærker eller brikker til livet, dem skal vi huske at være taknemmelig for.

Det her er mit første skriv. Jeg er egentlig også startet på en bog, men den går jeg lidt til og fra på. Det er som om, at NOGET lige skal lande først. Nu ser vi... måske når den aldrig til mere end en ide.... en tanke.... et oplæg.

Jeg håber at i vil læse med, måske komme med indspark - så vi kan reflekterer sammen hver for sig. Så vi kan begejstre med vores energi, tanker og ord. At være noget i verden,  betyder at være noget for sig selv - og det er det jeg kan her med mine ord. Være mig, på min måde, og dele ud af det jeg mærker, fornemmer, tænker, føler, sanser og dele det med alle jer. At turde at stå nøgen (ikke bogstaveligt, jo) - kan måske give jer et indblik i min cocktail. For mit virke afspejler rigtig meget den jeg er. Og at alt det jeg bevæger mig ud i, er der altid en årsag til - og at jeg har valgt IKKE at begrænse mig - har valgt, at bare fordi det ikke lige virker normalt eller "som man plejer" - så er jeg egentlig ret ligeglad, for det handler slet ikke om rød tråd eller lige linje eller fra A-B... det handler om at livet for mig er en dejlig tur på Marguritruten, hvor jeg kan samle op hen af vejen, som Klods Hans, og så finder jeg nok ud af, hvad det kan bruges til. Med en positiv tilgang til livet, så skal det sgu nok gå... tror du ikke.?