Naturen kommunikerer både i og omkring dig

I rigtig mange år, har jeg arbejdet frivilligt med teater - og hvad har det så med natur at gøre. Ja, det har det sådan set heller ikke, men det gik op for mig, at det teater jeg lavede for og med børn og unge - slet ikke handlede om, at lave et fabelagtigt teaterstykke. Det handle meget mere om, at gå på opdagelse sammen. Mig og de her børn og unge. At vi tillod et univers, hvor alle kunne genopfinde eller udleve sig selv. Og det er noget vi alle kan, for det er ganske naturligt. Vi er nemlig alle født med en masse evner, der er placeret i vores system og i vores indre hukommelse, som er defineret af alle mulige lag. Men kernen i det her frivillige arbejde handlede udelukkende om energi. Det vi skaber sammen, det vi kommer med hver især og det som er i vores omgivelser, og vi påvirkes af. Da jeg opdagede energi ikke kom fra “teatret” men fra mig selv, var det som at få tændt et lys. Et lys jeg ikke helt kendte til på daværende, hvad jeg skulle bruge til - men det ændrede hele mit liv og min opfattelse af min eksistens.


Tror du på spøgelser?

Hvem har ikke fået den sætning af vide, især som barn. Og på en ene side ønskede man IKKE der var spøgelser, og på den anden side, så ville det bare være mega spændende, hvis der var. Og så længe vi er børn, kreative små poder - så tillader vi alt. Det kaldes også fantasi. Fantasien har ingen grænser - og det vil sige at børns kreativitet og opfindsomhed ligger placeret her. Det gør voksnes også, men når børn når en vis alder, så fordufter fantasien stille og roligt. Det sker med et farvel til tandfeen og julemanden og al den lækre magi, som vi tillod at trække i os. Når vi finder ud af, at noget af det her MAGI ikke var magi, men såre og simpel løgnhistorier, så skete der desværre det, at vi også mistede tilliden til fantasien. Nu tror vi kun på noget vi kan se, høre, smage eller føle på. Og ikke bare føle - for det er også noget udefinerbart, som er svært at være i - så følelser får også lige et låg på, det skulle nødigt koge over! Da jeg var barn og ung, havde jeg utroligt mange oplevelser, der ikke lige kunne beskrives. Så jeg lod være. Det var det nemmeste. Men da jeg ikke havde nogen til at guide mig i det her hullabulla, så havde jeg i rigtig mange år en opfattelse af, at jeg måtte være tosset, og jeg skulle i hvert fald ikke sige noget af det højt som var i mine “tanker”, for så ville jeg blive indlagt på P mædevuns. Så jeg levede til dels i frygt for mine egne impulser - og forsøgte så vidt muligt, at ligne alle andre, hvilket kun gjorde mig selv dårlig og skudte mit selvværd til vægs. Jeg oplevede at få beskeder, mærke bla. afdøde (det vidste jeg ikke det var) - og have nogle lidt pusseløjerlige forståelser af alt muligt. Men i dag ved jeg, at det var læring!


Religion føles forkert

Jeg var egentlig ret kristen som barn, husker jeg - og ville virkelig gerne konfirmeres, for jeg følte fred i kirken og i sangen. Men det var også bøvlet, fordi det igen fik mig til at skille mig ud. Jeg troede også på nisser kan jeg huske, men det var som om, når alle hele tiden sagde, at det ikke var rigtigt - så blev det sådan. Det forsvandt og jeg blev en ung pige, der i stedet for at fjolle rundt, i stedet gik efter karriere - det gjorde alle de andre. Jeg ville gerne have en succesrig og seriøs opfattelse af mig selv - nu skulle jeg bare have andre til også at tro på den historie! Problemet med energi og de her oplevelser er, at vi vil have beviser, og får vi ikke et klart regnestykke, der går op og kan bevises, så tror mennesker ikke på det. Ikke længere. Det har i den grad udslettet vores fantasi og dermed kreativitet. Og da tilliden forsvandt til religionen, så mistede mange også håbet og troen. For i virkeligheden har vi brug for at tro på noget, ellers giver livet ingen mening. Og måske er det her at naturen kommer ind i billedet. For naturen er også magisk, og der sker en masse som vi ikke altid kan se, føle eller forstå - men det sker lige foran vores øjne, derfor TROR vi - og så giver naturen jo mening - det har vi da heldigvis snart forstået.


Celler er bare celler

 - og atomer er bare atomer. Og alt består af atomer, det vil sige at alt på en eller anden vis hænger sammen. Det er da en ret elementær viden. Det vil i så fald også sige, at alt kan kommunikere med hinanden. Hvis en pære kan lyse det ene øjeblik, for at få en information om ikke at lyse - så kan vi mennesker det samme. For hver enkel celle i vores krop transporterer atomer rundt til alle vores organer og afgiver ordre. Men hvor kommer ordren fra? Nogle af vores systemer er automatiske - så som hjerte slaget og vejrtrækningen - men mange af vores celler kommunikerer med hjernen. Den er som en data central, der sender alverdens informationer rundt i dit system. Et system som opfanger informationer fra alverdens påvirkninger - på din hud, i din kost, i dine tanker i den luft du trækker ind i dine lunger. Så helt kogt ned og simpelt…. det er DIG der styrer og navigere dit system, på baggrund af informationer i dit indre miljø, såvel som påvirkninger fra det eksterne miljø omkring dig. WOW… Da denne viden dukkede op hos mig, var det som om at jeg fik den forklaring der var valid nok til at dykke dybere ind i kommunikation på et intuitivt og energetisk plan. Det gav mig på en eller anden måde mere lov til at være mig samtidig med.


Naturen kalder os tilbage

Engang var mennesker altid ude - vi arbejde ude og levede til dels ude, og ja vi overlevede ikke alt hele tiden. Vi var faktisk et ret robust væsen. Alt det naturlige omkring os var samtidig vores healing og medicinkassen var altid lige uden for døren. Desværre gik NATUR af mode, og alt skulle nu måles og vejes. Naturen blev erstattet af naturvidenskaben, og det gjorde et endeligt på trolddommen og magien. Det ødelagde måske også vores forståelse for cyklusser og eget ansvar for naturen omkring os - og naturen inde i os. For nu kunne vi fixes - og det er drøn uretfærdigt, hvis der ikke findes et middel mod smerten. Vi er blevet en nation der er rigtig dårlig til smerte og i takt med at vi ikke længere kommunikere med naturen - både i og omkring os, så er vi også blevet uansvarlige i forhold til alt det der for tusinder af år siden var vores overlevelse - sammenholdet, visdommen og sanserne.


De bedste fra begge læringer

Vi gennemgik en kæmpe læring med industrialiseringen. Og den måde at menneske egoet tog over, og troede at nu skulle mennesker bestemme over vind og vejr. Det har resulteret i enorme masseødelæggelser - for det er vi slet ikke i stand til. For mennesket blev grådigt og ville heller ikke dele. Nøjagtigt som et barn med en slikpose, der uopdragent og forkælet, aldrig har lært at dele. Alt skulle forhandles og betales, og i virkeligheden har vi nok betalt en lige lovlig dyr pris, for økonomisk vækst og unaturlige liv med unaturlige medikamenter og unaturligt føde. Se lige hvad vi producerer, som gør os syge. Men mennesket er afhængige nu, og det er vildt uretfærdigt, hvis noget bliver taget fra os igen…..cigarretterne, sprutten, pomfritterne, kunstigt sukker, kunstigt alt muligt…. overfloden. Vi vil have mel i munden og puste!


Der er tegn alle vegne

Kommunikation er alle vegne, der er tegn alle vegne og der er energi i og over alt. Men uden bevidsthed, så spotter mennesker slet ikke de “samtaler” der hele tiden er mellem den enkelte og omgivelserne. Kroppen er en ret god indikator på, om alt er godt. Er der smerter, så er det kroppens måde at forsøge at ringe dig op. Den ringer og ringer, men du reagerer muligvis ikke. I det indre miljø vil mange forsøg på kontakt ofte føre til blokeringer i immunforsvaret og afføde stressende celler - og ergo stress. Nervesystemet flakser og alle informationerne går bonanza. Og hvad kan du bruge den information til? Trivsel og mental dræning er blevet vores største og farligste fjende, og igen tror mennesket at de skal tage styring og behandle. Mange giver blot op, og siger sætninger som… “vi kan alligevel ikke gøre noget ved det i vores levetid” - eller at “lægerne må da sende nogle piller” - og organisationerne gør sådan set også bare mere af det de plejer.


Plejer er død og har fået en bror der hedder forandring

Forandring starter med begyndelsen af det her skriv. Det starter med at tro på noget, at tillade kreativiteten og fantasien indenfor, og turde kaste ideerne lidt højere end vi egentlig kan gribe. Det betyder også, at vi skal nære mere af den intuitive energi, for at mennesker blomstrer og naturen i og omkring os samarbejder. Der finden rigtig meget evidens og videnskab i dag, som støtter op om sansernes muligheder. Og jeg tror på at vi skal væk fra millimeter regnskaber. Alt skal nemlig ikke kunne måles og vejes, før vi tør “lege” med. Men det starter med, at vi tør implementere tænkningen og det intuitive ind der hvor mennesker er. At vi vil investere i mennesker der kan tilføje god energi og alternative tænkninger ind i det organisatoriske. Jeg ser muligheder alle vegne, i skolen, på plejehjemmet i hele måden vi skaber og iværksætter på. Måde vi udvælger vores samarbejdspartnere - hjerte frem for hjerne - at føle frem for at tænke sig til alle mål eller delmål. At turde at stole på mavefornemmelsen og mærke mere efter. Jeg tror på at forandringerne kommer med de mennesker der tør satse dem selv og være de mennesker der stadig “leger”.


Rollespil og spil for galleriet

I teatret spillede vi roller, for at være nogle andre. Alene det krævede mod, for andre kigger på os og vurderer, dømmer hele setuppet. Og hvis de synes vi er gode, så er det en succes - synes de vi er dårlige, så gør det ondt. Og det hele kommer til at falde på at tjene eller ikke tjene penge. Den eneste værdi der virkelig tæller i en moderne, industrialiseret verden. At producere det som verden efterspørger, i stedet for at levere det som du ønsker at byde ind med i livet, som menneske og som energi. Jeg har gjort op med hele det etablerede inde i mig. Og nu skal resten af mit liv bruges på at downscale, kommunikere i og med naturen og naturlige elementer - og jeg er sikker på, at det bliver en magisk rejse. Og jeg behøver slet ingen kostume eller scene - for opgaven er ret simpel, jeg skal bare være mig, og være det kærligste menneske jeg kan være for mig selv, andre og naturen. Jeg tror ikke på behandling af mennesker skaber de sunde relationer eller det ønskede resultat i en bedre verden. Jeg tror at svarene ligger i enhver, hvis bare vi lyttede mere og kommunikerede mere sansende end tænkende - og at samspillet mellem universet, naturens elementer, dyrene og menneskene grundliggende er livets læring.


Tak fordi du læste med
Kærligst Birgitte