Eksempler fra det virkelige liv

Implementeringen af inddannelse har skabt resultater, hvor børn og voksne har fundet indre ro samt fået værktøjer til at kunne tage ansvar og selv balancerer.

Skolevægring

Et barn med voldsom fravær fra skolen, kommer i et forløb. Opgaven spottes og der er mange lange skriv på barnet. Det startede da barnet var 3 år, jeg kommer på da barnet er omkring 14 år. Der var fra systemets side, meget fokus på skolefravær, hvor jeg spottede flere andre udfordringer, så jeg vælger at starte et andet sted. Der er perioder, hvor den unge formår at være i skole, og det går ret hurtigt fremad. Men det vigtigste er den genereelle trivsel, hvor der på alle andre punkter er store ryk. Barnet tager på i vægt, får appetit, kan holde sig mere vågen, og ingen angst for store mængder af mennesker, kan indgå i et ungeliv, færre udfordringer i hjemmet, livslyst tiltager - helt generelt er livet mere lyst. Livet var i mørke og der var ikke mening i livet. Den blev genskabt, men uheldigvis, opstår der en verbalt overgreb fra skolen, og alt skole stopper igen. Til gengæld er resten stadig intakt - men det bevidner, hvor sårbart træningen er, for implementeringen skal være tværfagligt og der skal være forståelse for implementeringen, ellers modarbejdes der.   



Sorg efter dødsfald

En dreng mister sin mor, og har skyldfølelse og en masse tanker der piner ham. Hele oplevelsen fylder meget i ham, fordi der var nogle omstændigheder, som fik ham til at tro at han havde skyld i dødsfaldet. Det handlede ike blot om sorgen ved at miste, men endnu mere om hans tilstedeværelse, var/er årsag til andres ulykke. En meget stor tanke, som gør at drengen bliver bange for at leve, og tænker, om det overhovedet er det værd. Drengen er omkring 8 år. Vi arbejder i et forløb med epigenetik, om forståelsen af livet, døden, drømme og han er et af de mange Stjernebørn jeg møder på min vej. Han forstå efter forløbet afslutning, hvad der er vigtigt for ham og hvor han selv kan bidrage og gøre en forskel.




Angst

Angsten kommer i mange former og farver, og kan opstår ud af ingenting, som et traume man ikke aner hvor det har tilknytning til. Det kan også snige sig ind med sygdom i nærmeste familie eller frygten for alle mulige følelser i livet. Efter en dødsdom, som f.eks cancer er, kan der opstå al muligt frygt. Frygt for et tilbagefald, frygten for miste og savnet... hvis nu... Og alle de her følelser, kan i en ubearbejdet form udvikle sig til depression, afmagt og manglende mening i livet. Og disse følelser kan opstå også ved en raskmeldelse. For en forældres livsopgave har i flere år, KUN handlet om én ting - og hvad nu? Hvem er du før under og efter et cancerforløb? Alle stadier er rystende og livsforandrende, hvilket er vigtige pejlemærker til mening med livet. Vi arbejder derfor på flere planer, både med angstens mange ansigter men også med at finde mod til at turde se livet i øjenene igen. Det kan nemlig også være skræmmende. Vi bruger tid på at "finde hjem" og beslutte en ny rute, der motiverer til livsgnist og passion.



Påvirkning fra underviser

En underviser får op til flere metoder og værktøjer, som kan bruges i klasseværelset, når rummet er i ubalance. Metoderne er egentlig udarbejdet til en konkret elev, men det viser sig, at det har positiv indvirkning på hele klassen samt de voksne. Der implementeres elementer fra mindfullness og konkrete øvelser der balancerer mentalt og fysisk.



Sygeforløb pga. stress

Efter en længere periode med psykiske udfordringer, reagerer kroppen med fysiske udfordringer på den stress, som påfører skader på centralnervesystemet. Vi laver et forløb, hvor der arbejdes med mindfullness, meditation og et indre arbejde. Stressen opstod efter et forløb med deres barn, som har været igennem en lang proces i kommune, på psyk. samt deraf skolevægring. Indsatsen var møntet på barnet, men jeg tog familien med, da oplevelsen havde sat spor mange steder. Et forløb på ca. 10 år uden positive resultater. Nu Arbejdes der i familien med øvelser, egen platform (som er en indgang jeg gør en del ud af at folk kan mestre), selvledelse, selvansvar og forståelse for påvirkninger, og deraf, hvad den enkelte kan bidrage med, når læsset til tider vælter - for det vil det gøre. Nu har de blot redskaberne til selv at balancerer det på plads. 


Forældre tips

Et barn skal have sine redskaber, men det skal forældre også. Ellers er det, at vi igen blot symptombehandler. Vi arbejder med platforme, og vores forskelligheder og lærer også at se hinandens typer og roller. Der arbejdes med familiemønstre og hvordan du kan lære at slippe behovet for at kontrollerer, når du er forældre. Slippe rednings og pleasergenet, for at give barnet ansvaret tilbage. Et ansvar som barnet skal lære at have. Så forældre skal give det fra sig og barnet skal lære at tage det. Når denne energi er balanceret mellem forældre og børn, vil samarbejdet opstå og det er lettere at være i hinandens selskab (for det kan altså godt være lidt svært). Vi arbejder også ind i HVORFOR vi har de forældre vi har og HVORFOR får vi de børn vi gør. Der ligger mange overbevisninger gemt i de forhold, som kan lærer meget om os selv, og familiebåndet.