Sammen kan vi mere, og det er ikke bare noget man siger, det er vise ord om udvikling og fremdrift. Jeg kan være jeres mand (eller kvinde) ind i miljø, adfærd og identitet. Samle og skabe overblik over den ønskede destination og måske stille alle de rigtige, irriterende men gavnlige spørgsmål for at få alle brikkerne til hele puslespillet.
Få et indlæg til en temadag, hvor et foredrag eller en workshop kan sætte skub i et holistisk perspektiv, der taler ind i inddannelse som greb.
Der laves et internt hold i jeres regi, eller i kan have medarbejdere/ledelse der deltager på allerede opsatte hold. Målet er Navigatører internt i organisationen.
Er i interesseret i modellen og metoden, og gerne vil høre mere? Jeg kommer gerne til kaffemøde eller vi kan aftale et telefonmøde - tillid er nøglen.
Herunder ses forskellige mulige tænkninger ind i faglig sparring og processer. Hvor er det led som har brug for sparring, og hvor i organisationen er det gavnligt at stille skarpt? Der er ingen tvivl om, at det kan lade sig gøre i alle led - men er det fordelagtigt? Hvor vil der komme de bedste resultater i bredspektret indsats - herunder er der samlet nogle initiativer og samspilstanker omkring indre og ydre miljø og indsats. Måske det kan inspirer til handling.
Når en ledelse går foran og samtidig er oplært i spottemetoden så kan der tages beslutninger ikke kun baseret på fakta men også intuitivt. Det kræver en leder i balance og når lederen er det kan lederen spotte og fornemme de ansatte – rummet og helheden. Lederen kan mærke blokeringer og modstand og kan du som leder bruge intuitionen vil du også være mere empatisk. Det opnår du værktøjer i.
Stress er skyld i en million fraværsdage årligt, 30.000 hospitalsindlæggelser, 3.000 førtidspensioner og 500.000 henvendelser i almen praksis hvert år. 430.000 danskere har symptomer på alvorlig stress hver dag. Det svarer cirka til 12 % af befolkningen.
Hos børn og unge såvel som hos voksne, kommer psykiske belastninger og livsudfordringer ofte ikke alene til udtryk som psykiske symptomer og påvirkninger, men kan give sig til udtryk som fysiske klager, ofte f.eks. i form af smerter. I daglig tale anvendes begrebet psykosomatiske symptomer ofte om denne form for symptomer.
Mistrivsel forekommer ind imellem i alles liv. Som professionel, der arbejder med børn og unge, står man ofte med et barn/ungt menneske, der viser tegn på mistrivsel. Tal fra sundhedsstyrelsen viser, at cirka 20 % af 11-15-årige dagligt viser tre eller flere tegn på dårlig mental sundhed; de er fx kede af det, nervøse eller føler sig udenfor. Når vi taler den unge kan den unges mistrivsel stå i vejen for, at den unge kan gennemføre en uddannelse. Således er psykiske problemer årsagen til op mod 60 % af frafaldet på ungdomsuddannelser.
Det kan på mange måder være udfordrende at have med syge medborgere at gøre. For mange giver arbejdet en høj grad af mening, men det kan også indeholde høje følelsesmæssige krav og belaste det psykosociale arbejdsmiljø. Arbejdet kan også rumme fysiske belastninger. 10 procent af portører oplever ifølge AH ’18 at være begrænset i deres arbejde pga. smerter inden for de seneste måneder, 9 procent af sosu’erne melder det samme. Og kigger man på rapportering af smerter i det hele taget, ligger sosu’er i top af alle faggrupper. 46 procent af dem melder, at de har smerter flere gange om ugen. Næsten lige så mange portører (45 %) melder det samme.
Spotning er en metode der fremmer balance og dermed forebygger i stedet for at symptombehandle, og som kan reducere negative menneskelige og budgetøkonomiske konsekvenser af mennesker i ubalance. Ved at have fokus på aktiv personligt ansvar og inddragelse af nærmiljøet, hvor man allerede befinder sig, kan metoderne være med til at:
I illustrationen kan du se eksempler på karakteristika ved trivsel og mistrivsel samt et udsnit af risikoelementer, der kan være medvirkende til mistrivsel. Endelig kan du se eksempler på, hvordan mistrivsel har en negativ dobbelt bundlinje, med både menneskelige og budgetøkonomiske omkostninger.
Tal fra bl.a. SFI og Socialstyrelsen viser:
5-10 pct. af alle småbørn har en utryg tilknytning, som bl.a. øger risikoen for at udvikle psykiske vanskeligheder på sigt.
15 pct. af alle børn har været i behandling for en psykisk sygdom inden de fylder 18 år
25 pct. af befolkningen (>15 år) har et højt stressniveau.
Ensomhed er hvert år årsag til 770 tilfælde af for tidlig død i Danmark.
Antallet af hospitalsindlæggelser er ca. 5 gange højere blandt mennesker, der har været hjemløse end i den øvrige befolkning.
Mellem 6-20 % af de 11-15-årige oplever at have lav grad af livstilfredshed, mens 31-42 % i samme aldersgruppe er meget tilfredse med deres liv. der er flere blandt de yngste af de 10-24-årige, som oplever at have høj livstilfredshed. Endelig er der en større andel af børn og unge i de laveste socioøko- nomiske grupper, som har lav livstilfredshed, og andelen af 11-15-årige børn, som har høj livstilfreds- hed, har været faldende de sidste 10 år.