Jeg har nok altid talt meget, det siger min far i hvert fald. Så hvorfor ikke gøre det man er god til? Mit hjerte ind i det kreative miljø sammen med at føle mig som en moderne heks, har givet mig nogle specielle opgaver gennem livet. Jeg har også lavet en del opdagelser på den vej, og har deraf skabt Inddannelse som et koncept, en læring og en tænkning. Det hedder at være fremtidsforsker. En person der nærmest som Klods Hans samler op på sin vej, for så at sammensætte det til noget helt nyt. Jeg kommer gerne ud og fortæller eller facilitere workshops om min viden ind i et komplekst indre og ydre miljø. Om vores naturlige metoder til at hele og om hele den skøre kobling, hvor ledelse, selvledelse og intuition går hånd i hånd.
At være grafiker og arbejde i et super kommercielt miljø samtidig med, at jeg SER og OPLEVER verden gennem sanser og følelser, kan godt være en udfordring. Men sådan er det nu engang, og jeg tager det bedste fra begge verdner og kobler mit potentiale på bedste vis.