Herunder ses forskellige vinkler ind i faglig sparring og processer. Hvor er der brug for implementering, og hvor i organisationen er det gavnligt at stille skarpt? Hvor vil der komme de bedste resultater i bredspektret indsats, omkring indre og ydre miljø og indsats. Alt det jeg arbejder ind i handler om at trives bedre, at balancere på et fysisk plan og samtidig være kulturskabere ind i forståelse af, hvad vi hver især kan tage ansvar for - netop for at skabe et bedre personligt miljø samt arbejdsmiljø. At være stresset eller udbrændt er ikke en sygdom, men symptomer på, at ens nervesystem er i høj arousal. Dvs. at din krop ikke er i stand til at sortere i de mange indtryk og stimuli, som den hver dag tager ind og derfor konstant er vågen, parat og i “alarmberedskab”. Som et modsvar lukker kroppen ofte af for følelser, hvilket resulterer i at krop og sind er i ubalance. Din krop og dit sind kan ofte opretholde denne tilstand i en rum tid. På et tidspunkt siger den dog stop. Hvad er tegnene? hvordan kan du selv balancere det? Alt dette er muligt med Inddannelsens værktøjer og metoder. Til brug på egen krop såvel som i et fagligt arbejde med andre mennesker.
Få et indlæg til jeres fagpersonale til en temadag, et foredrag eller en workshop kan sætte skub i et holistisk perspektiv, der griber ind i personlig miljø påvirkning samt en aktiv værktøjskasse til herdagens påvirkninger, som stresser, dræner og demotiverer.
Ønsker i at have Navigatører der kan implementere de naturlige, holistiske greb? Det er muligt at undervise jeres fagpersonale i energetisk bevidsthed og spotning. Ved at i selv har navigatører i jeres team, kan i altid give det videre i næste led.
Er i interesseret i modellen og metoden, og gerne vil høre mere? Jeg kommer gerne til kaffemøde eller vi kan aftale et telefonmøde. Hvad er jeres situation, hvad ser jeg kunne være jeres næste step til at understøtte sund organisation.
Stress er skyld i en million fraværsdage årligt, 30.000 hospitalsindlæggelser, 3.000 førtidspensioner og 500.000 henvendelser i almen praksis hvert år. 430.000 danskere har symptomer på alvorlig stress hver dag. Det svarer cirka til 12 % af befolkningen.
Tal fra bl.a. SFI og Socialstyrelsen viser:
5-10 pct. af alle småbørn har en utryg tilknytning, som bl.a. øger risikoen for at udvikle psykiske vanskeligheder på sigt.
15 pct. af alle børn har været i behandling for en psykisk sygdom inden de fylder 18 år
25 pct. af befolkningen (>15 år) har et højt stressniveau.
Ensomhed er hvert år årsag til 770 tilfælde af for tidlig død i Danmark.
Antallet af hospitalsindlæggelser er ca. 5 gange højere blandt mennesker, der har været hjemløse end i den øvrige befolkning.
Mistrivsel forekommer ind imellem i alles liv. Som professionel, der arbejder med børn og unge, står man ofte med et barn/ungt menneske, der viser tegn på mistrivsel. Tal fra sundhedsstyrelsen viser, at cirka 20 % af 11-15-årige dagligt viser tre eller flere tegn på dårlig mental sundhed; de er fx kede af det, nervøse eller føler sig udenfor. Når vi taler den unge kan den unges mistrivsel stå i vejen for, at den unge kan gennemføre en uddannelse. Således er psykiske problemer årsagen til op mod 60 % af frafaldet på ungdomsuddannelser.
Hos børn og unge såvel som hos voksne, kommer psykiske belastninger og livsudfordringer ofte ikke alene til udtryk som psykiske symptomer og påvirkninger, men kan give sig til udtryk som fysiske klager, ofte f.eks. i form af smerter. I daglig tale anvendes begrebet psykosomatiske symptomer ofte om denne form for symptomer.
Det kan på mange måder være udfordrende at have med syge medborgere at gøre. For mange giver arbejdet en høj grad af mening, men det kan også indeholde høje følelsesmæssige krav og belaste det psykosociale arbejdsmiljø. Arbejdet kan også rumme fysiske belastninger. 10 procent af portører oplever ifølge AH ’18 at være begrænset i deres arbejde pga. smerter inden for de seneste måneder, 9 procent af sosu’erne melder det samme. Og kigger man på rapportering af smerter i det hele taget, ligger sosu’er i top af alle faggrupper. 46 procent af dem melder, at de har smerter flere gange om ugen. Næsten lige så mange portører (45 %) melder det samme.
Mellem 6-20 % af de 11-15-årige oplever at have lav grad af livstilfredshed, mens 31-42 % i samme aldersgruppe er meget tilfredse med deres liv. der er flere blandt de yngste af de 10-24-årige, som oplever at have høj livstilfredshed. Endelig er der en større andel af børn og unge i de laveste socioøko- nomiske grupper, som har lav livstilfredshed, og andelen af 11-15-årige børn, som har høj livstilfreds- hed, har været faldende de sidste 10 år.
Når en ledelse går foran og samtidig har fået implementeret værktøjskassen, så kan der tages beslutninger ikke kun baseret på fakta men også intuitivt. Det kræver en leder i balance og når lederen er det kan lederen bedre spotte og fornemme de ansatte, situationen – rummet og helheden. Lederen kan mærke blokeringer og modstand og kan du som leder bruge intuitionen vil du også være mere empatisk i din kommunikation. Her arbejdes der også ind i værdipolitik.
Bevidsthed om komplementær behandling bidrager til smertelindring og arbejdet ind i nervesystem og metoder til balancering på det fysiske såvel som mentale plan. Med aktivering af metoderne er hovedformålet at bidrage til gavn for både ansatte og borgere. Udover de rent helbredsmæssige faktorer personligt såvel som fagligt, indeholder indsatsen også træning ind i personlighed og mønstre, som kan vejlede en ansat til at henvende sig, eller tale ind i en borger/patients følelser og humør til gavn for indsatsen og i sidste ende helbred. På det personlige plan, er det gavnligt for stressniveau og egen balance, hvilket har en effekt i samarbejde og i det ydre miljø.
Spotning er Inddannelses svar på metoder der fremmer balance og dermed forebygger i stedet for at symptombehandle, og som kan reducere negative menneskelige og budgetøkonomiske konsekvenser af mennesker i ubalance. Ved at have fokus på aktiv personligt ansvar og inddragelse af nærmiljøet, hvor man allerede befinder sig, kan metoderne være med til at:
Mistrivsel har en negativ dobbelt bundlinje, med både menneskelige og budgetøkonomiske omkostninger.